Nikolaj Kunsthal | København 2011

Mads fik en måneds hyre på Vega som kok tilbage i marts 2011. Her deltog han på lige fod med resten af den 8 mands store besætning som var ombord i den pågældende måned. Hans motivation for projektet udspringer af en nysgerrighed omkring livet som sømand og han ønskede at undersøge paradokset mellem friheden og isolationen ombord på et skib. Med friheden henviser han især til den mere klassiske skildring af sømand/eventyreren, som igennem rejsen søger det ukendte og friheden.

Skibet som objekt syntes at minde meget om den klassiske betegnelse af fængslet. Hvor skibets fysiske omstændigheder til dels udsætter sin besætning for den samme frihedsberøvelse som man oplever i et fængsel. Isolationen bliver konkret i form af de lukkede rum ombord samt fraværet med omverden. Det var vigtigt for Mads at deltage på lige fod som resten af besætningen for at kunne skildre livet ombord indefra og ikke indtage rollen som den observerende med blikket udefra og ind. Det er dog i sig selv et paradoks da dette nok ikke på nogen måde er mulig. Dog mener Mads, at han igennem rejsen og samspillet med besætningen på mange måde har fået en større forståelse for hvad livet som søfarende indebærer. 

Som rejsen skred frem gik det op for Mads, at bevægelse og stilstand på mange måde overskyggede eller i ligeså høj grad blev en del af værket end hans oprindelige udgangspunkt. Søfarts livet har en meget direkte fysisk og psykologisk påvirkning på kroppen. Man befinder sig i en følelse af limbo, da man konstant bevæger mellem stilstand og bevægelse. Tiden bliver på den måde meget nærværende og fraværende på en og samme tid. Samtidig med at skibet bevægelser bliver meget nærværende rent fysisk. 

Mads har i en række linoleumssnit lavet en form for visuel logbog som forsøger at fange enkelte øjebliks stemninger fra skibet. Linoleumssnittet har en lang tradition inden for socialrealismen og skildringen af arbejderen som han mente passede i tråd med sit eget projekt. Han valgte at benyttet mig af linoleumssnittet, da det var vigtigt for ham at kunne opererer frit mellem fiktion og virkelighed. Det er vigtigt at understrege, at der ikke var tale om dokumentarisme, men snare en løs form cartoon journalism dog uden et narrativt handlingsforløb. Derudover har Mads valgt at inddrage en række videoloops, som fokuserer på bevægelse. Ved at spille de to medier op mod hinanden forsøger han at skabe et spændingsforhold/samspil mellem bevægelse og stilstand.