Kunstforeningen Gl. Strand | København 2013

Tænk hvis man kunne rejse i tid og flytte sig fra en dimension til en anden gennem universets såkaldte ormehuller. Heri ligger en fascination af det at overskride grænser – både fysisk og mentalt – og her finder man grundlaget for Mads Thomsens første soloudstilling Krumt rum i Kunstforeningen GL STRAND. 

Til udstillingen i projektrummet på 3. sal i Kunstforeningen GL STRAND skaber Mads Thomsen en større installation, der iscenesætter overgange mellem forskellige medier, sanseligheder og genrer. Installationen indbefatter medier som skulptur, linoleumssnit og animationsfilm, hvis relationer iværksætter en vandring i forskellige stoflige, grafiske og bevægelige udtryk. Idémæssigt henter udstillingen sit materiale i menneskets kontinuerlige søgen mod det ukendte, det umulige og det usandsynlige - både som det kommer til udtryk inden for naturvidenskabens teorier om universets sammenhænge, og som det kendes i forhold til spirituelle og åndelige oplevelser. Mads Thomsen er ligeledes optaget af overgange, transcendens og idéen om at kunne bevæge sig mellem forskellige stadier. Som konkret afsæt har han hentet inspiration til udstillingen i Einstein-Rosen broen (navngivet efter Albert Einstein og hans medarbejder, Nathan Rosen), som er idéen om ormehullet, og hvordan den fungerer omsat til en grafisk model. Ormehullet, som kun er bevist i teorien og ikke i praksis, er et eksempel på videnskabens tilknytning til vores bevidstheds abstraktionsniveau. Et abstraktionsniveau, som også har muliggjort menneskets åndelige virksomhed, som både kunst og religioner betjener sig af. Dette sammenfald står centralt i udstillingen og i Mads Thomsens ønske om at undersøge og bearbejde ormehullets dragende vision.

Den grafiske model af Einstein-Rosen broen vil i udstillingen indgå som skulpturel form udformet i et stærkt minimalistiske, maskinelt udtryk. Det vil få den til at fremstå som et fremmedobjekt i rummet med referencer til science fiction genren, der sætter den videnskabelige idé ind i en fiktiv ramme. Imidlertid vil det industrielle, kolde udtryk også reflektere videnskabens faktuelle teori omkring ormehullet og dette spændingsfelt mellem det fiktive og faktuelle, drøm og virkelighed, idé og form genfinder man i udstillingens store grafiske værker. Modsat skulpturens rationelle undertoner betoner grafikken i højere grad det transcendente og metafysiske. Som i sine tidligere grafiske værker vil Mads Thomsen her arbejde i et dystopisk univers, hvis stemninger af tab, forsvinden og kollaps vil stå i stærk kontrast til skulpturens markante nærvær samtidig med, at de vil understrege ormehullets fænomen som forsvindingspunkt og rumligt kollaps. Både skulptur og grafik sættes i spil gennem en animeret video projiceret på rummets endevæg og animerede visuelle effekter i rummets loft. Disse animerede elementer vil ikke kun bidrage til at give værkerne en bevægelig og flygtig dimension, men også understøtte de grafiske værkers installatoriske karakter og udstillingens tematiske ramme.

Gennem formaternes modspil, spændingsfelter og forholdet mellem det videnskabelige stof og en åndelig dimension vil udstillingen give den deltagende eller beskueren anledning til at reflektere over sin bevidstheds grænseløshed og universets rumlige og åndelige potentiale.

Foto: Alastair Philip Wiper